Indkaldelse til åbent møde om økonomien for Moselund Spejdercenter

Vi vil gerne invitere til endnu to åbne møder om økonomien for Moselund Spejdercenter, både den nuværende og den fremtidige.

Vi vil i løbet af uge 6 og senest i starten af uge 7 opdaterer dette indlæg med budget for de tre kommende år, regnskaber samt en opdateret fortolkning af vedtægterne for Moselund Spejdercenter.

Derudover er møderne også forberedelse på distriktsrådsmøderne i Gudenå og Marselis Distrikter.

Mandag den 20. februar kl. 19.30-21.00: https://meet.google.com/gwi-vqwu-tbi

Onsdag den 22. februar kl 19.30-21.00: https://meet.google.com/uad-fwjc-btm

Vi glæder os til at se jer!

Regnskab og budget

I denne fil kan du se regnskaberne fra 2016-2022. På de andre faner finder 4 budgetter: Et optimistisk, et nul-budget, et realistisk og et pessimistisk.

Det optimistiske forudsætter en øget aktivitet på centret. På baggrund af udviklingen de sidste mange år og erfaringer fra andre hytter, er det scenarie efter vores opfattelse desværre ikke særlig sandsynligt. Derudover vil det kræve markant flere frivillige på Moselund Spejdercenter for at løfte opgaven.

Nul-budgettet giver en fornemmelse af, hvad der skal til, før det løber rundt.

Det realistiske budget er vores bud på, hvad vi tror, der kommer til at ske i forhold til aktivitet og deltagerantal.

Det pessimistiske budget viser, hvad der kan ske, hvis der sker et hurtigere – men desværre også muligt – fald i udlejning og antal deltagere på MUS-lejr og centerlejr.