Hvad er fremtiden for Moselund Spejdercenter? Hvordan skal vi påvirke helhedsplanen for hele området, så den understøtter vores behov bedst muligt? Og hvordan sikrer vi den bedste finansiering af de mange ønsker og krav?
Der er mange spørgsmål, som vi skal hjælpe hinanden med at find det bedste svar på. Vi har haft en spændende og givende idémøde med ledere fra distrikterne og Mosfolk, hvor både kommunen og arkitekterne fra GUSTIN deltog. På baggrund af det møde, har GUSTIN lavet et udkast til en helhedsplan, som vi nu skal kommer med input til.
Økonomien
Det store spørgsmål er, hvordan vi finder midlerne til at realisere helhedsplanen. Skal vi selv fundraise alle midlerne? Skal og kan vi få hjælp af kommunen?
Og hvordan sikrer vi, at vi stadig føler ejerskab med Moselund Spejdercenter?
Hvad mener du?
Vi vil gerne sikre en bred opbakning til hele processen i begge distrikter.
Derfor inviterer vi til åbne møder om helhedsplanen:
mandag den 9. januar kl. 19.30-21.00
Mødelink: meet.google.com/qsk-tqaw-nzw
og
torsdag den 12. januar kl. 19.30-21.00
Mødelink: meet.google.com/qsk-tqaw-nzw
Dagsorden for møderne er, at Ole og jeg præsenterer tankerne bag helhedsplanen. Efter 30 min er der fri snak og mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer til processen.
Den korte udgave (6 min)
Der er grundlæggende tre løsninger på, hvordan vi finansiere helhedsplanen. Dem kan du se meget kort skitseret i denne video.
Den lange forklaring (43 min)
Ole og Johannes giver dig en grundig status på, hvordan situationen er på centret og hvilke muligheder vi kan se for at realisere helhedsplanen.
Nytårskur 21. januar
Lørdag den 21. januar kl. 10-12 inviterer vi alle ledere i Gudenå og Marselis Distrikt til nytårskur på Moselund Spejdercenter.
Vi starter med lækker nytårsbål-brunch. Derefter kan man gå en tur i området og løse forskellige spejderopgaver – måske endda nok til at få et Moselund Spejdercenter-mærke?