MUS-lejr 2024 – Detektiv-MUS i pinsen

Fotograf: Christian Bloch Hansen

MUS-lejr er for de 6 – 10 årige spejdere, som vil tage på en rigtig spejderlejr på Moselunds dejlige naturområde.

I år vil vi invitere dine spejdere på en pinselejr med spion tema.

På MUS-lejren sover spejderne i telte og laver mad over bål, og lejren kan bruges som et godt alternativ til en sommerlejr.

Prisen for dette arrangement er 300.- pr spejder. Prisen inkluderer fuld forplejning fra lørdag frokost til og med mandag morgen.

Senest tilmelding er den 28. april.

Praktisk info

Lejren starter lørdag d. 18. maj med ankomst fra kl. 9.00 og slutter mandag d. 20. maj kl. 12.00. Det er muligt at ankomme fredag aften for at lave lejretablering også.

Stedet er Moselund Spejdercenter, Århusvej 8, 8382 Hinnerup (vest for Århus).
Spejderne skal medbringe personligt weekend udstyr og madpakke til fredag aften, hvis man vælger at ankomme der. Enheden skal desuden medbringe telte, kogegrej og almindeligt lejrudstyr. Der er toiletter og brus på Moselund Spejdercenter.

Tilmelding